Hvordan ledere ødelægger medarbejdernes motivation

Dette er et resumé af artiklen ”How leaders kill meaning at work” fra McKinsey Quarterly, Januar 2012.

Den handler om, hvordan medarbejderne kan miste deres motivation på grund af lederenes handlinger og er baseret på en undersøgelse gennemført blandt topledere i USA. Vi vurderer, at artiklen også har relevans for mindre og mellemstore danske virksomheder.

4 fælder
Lederne ser det ofte som deres primære opgave at lægge den bedst mulige strategi, hvilket også er vigtigt. Men det er lige så vigtigt, at strategien giver mening blandt medarbejderne, som skal udføre den.
Lederne falder ofte i en af disse 4 fælder, som ødelægger medarbejdernes motivation:

  1. Der mangler sammenhæng imellem det som ledelsen siger og det de gør.
    Mange virksomheder markedsfører sig med en vision om f.eks. ”at de vil være de mest innovative i deres branchen”, men medarbejderne oplever i dagligdagen, at ledelsen ikke ønsker at ændre noget og egentlig helst vil forblive, som de er. På den måde ødelægger lederne deres egen troværdighed.
  2. Der mangler tålmodighed til at vente på resultater af indsatser.
    Lederne sætter ofte initiativer igang, som forventes at give resultater for virksomheden. Imidlertid tager det ofte tid inden resultaterne kommer, og derfor har lederne ofte tendens til  at stoppe initiativerne og sætte andre igang istedet. Det forvirrer medarbejderne og går ud over deres entusiasme, når nye projekter igangsættes.
  3. Der er ikke sammenhæng i gennemførelsen.
    Når projekter igangsættes, forekommer det alt for ofte, at nogle afdelinger fortolker projektet på een måde og andre på en anden. Det betyder, at der opstår misforståelser og fortvivlelse i organisationen, og gennemførelsen bliver ikke særlig effektiv.
  4. Virksomhedens mål er ikke motiverende
    Lederne formulerer virksomhedens overordnede mål, og ofte er de enten for ambitiøse til at medarbejderne tror på dem, eller de er uklare, så de er svære at forholde sig til. Det medfører et ”menings-vacuum” blandt medarbejderne.

Hvordan undgås fælderne
Det har ikke været formålet med undersøgelsen at finde frem til løsninger, men forfatterne opstiller dog disse gode råd:

  1. Sørg for at kommuniker strategien klart til medarbejderne.
  2. Vær sikker på at der er sammenhæng imellem strategien og organisationens kompetencer.
  3. Kommuniker klart hvor medarbejderne kan skabe størst værdi.
  4. Se dine budskaber fra medarbejdernes synsvinkel – vil du kunne forstå det med deres udgangspunkt? Ville du blive motiveret?
  5. Følg op på medarbejdernes indstilling og deres følelse af ”mening” i deres job.

Du kan læse hele artiklen påhttps://www.mckinseyquarterly.com/Governance/Leadership/How_leaders_kill_meaning_at_work_2910

Kontakt mig for yderligere information på tlf. 3049 2272 eller klik her.

 

Med venlig hilsen

Kim Møller Rasmussen